Joans Genlyds-Tarteletter




Intet er mere ufuldendt end storme i et glas vand, små fadøl og vindfrikadeller. Så vi foreslår en tur til Alminds og indtage en af Joans "Genlyds-tarteletter" med høns i asparges – tilberedt fra bunden a la farmor!

Med en spændevidde på hele 16,3 cm skulle det nok kunne mætte de fleste.

I et spændende samarbejde med vores verdensberømte og lokale bagermester i Aakirkeby, Johannes Dam og Søn, har vi siden 2014 specialiseret os i denne noget større version af den klassiske spise.

At bage de lækre og sprøde butterdejsbunde skal nemlig gøres med kærlighed. Og smør! Så er du til tarteletter, bliver du fan af denne ret. Det lover vi.

En god idé er at reservere bord og tarteletter hvis du/I på forhånd ved, at det er dem, I skal have. For Genlyds-tarteletten er ikke en masseproduceret konsumvare; De tilvirkes nænsomt fra bunden – præcis som vores farmor lavede dem.

Da efterspørgslen er stor, har vi derfor kun begrænset lager.

Som salig farmor altid sagde: En god krumme, og ingen dikkedarer!

Velbekomme

 
 
Vi er lige her
Ekkodalsvejen 5
3720 Aakirkeby
Telefon: 56 97 00 60

Ved selskaber holdes særskilt åbent alle dage.
 
 
 
 
 

Restaurant
Kiosk