Ekkodalsrom 2019 - PIGEN UNDER TRÆET - Blend Nr. 14.




Idéen bag EKKODALSROM udsprang af en tilfældighed i forbindelse med sangeren og musikeren Allan Olsens første koncert i Ekkodalshuset i 2013. Allan Olsen er nemlig glad for god rom, så vi ville overraske ham med en særdeles god én af slagsen. 

Vores gode ven Søren Beyer indvilgede i at tilvirke EKKODALSROM 2013 i 240 nummererede flasker. Allan Olsen skulle selvsagt have flaske nr. 001. i hyldestgave da han gik på scenen det år. Hvad vi ikke forudså var, at 2013-rommen nærmest blev flået ned af hylderne. Romelskere og kendere fra hele landet købte i løbet af bare to måneder hele partiet. Og værre endnu! Allan Olsen havde meldt sin ankomst igen i 2014. Vi besluttede derfor indlede et fast samarbejde med masterblenderen Beyer om kontinuerligt at lade fremstille en EKKODSALSROM i et begrænset oplag på 240 fortløbende nummererede flasker; En tradition blev født, og således gik det til, at EKKODALSROM fik sit helt eget liv, og at Allan Olsen altid får flaske nr. 1. når han optræder i vores gamle have. 

Serien af EKKODALSROM er blended af den første danske masterblender siden St. Croix var dansk, nemlig den bornholmske masterblender Søren Beyer. Søren Beyer har til sit arbejde adgang til intet mindre end otte millioner liter rom fra 29 destillerier fordelt på ni forskellige lande. Dermed kan han med sit talent som værktøj lave stort set alle de typer rom, man måtte ønske.  Og i dag sælger vi rom for ca. kr. 400.000 om året af disse limiterede specialblends. Det svarer til henved 2.880 flasker fordelt på 13 specielle blends. Og nu (medio november) kommer det 14. blend i rækken. Og denne gang i kun 150 nummererede eksemplarer.

En god bog og et godt glas rom. Livet er herligt!
Nogengange må man foranlediget af ydre omstændigheder tage sig sammen og fremskynde en ellers senere planlagt aktivitet. Og det var lige præcis hvad der skete, da bomben om Sara Blædels nye bog "Pigen under træet" landede i bogladerne lørdag d. 16. november 2019. For den omhandler jo fundet af liget af en død pige som sad fast i en sprækkekløft på Ekkodalen - lige ovre på den anden side af Ekkodalshuset.
Når danmarks ukronede krimi-dronning lader Ekkodalen være omdrejningspunkt for sin nye roman - og sågar omtaler Ekkodalshuset i bogen - måtte vi hastigt involvere masterblender Søren Beyer og den gode spritter i Nexø for at fremskynde den ellers planlagte lancering af Ekkodalsrom blend #14 med 2-3 måneder (!) Og det lykkedes minsandten.
Et helt enestående arbejde fra D'herrer masterblender Beyer og Niels Frost fra Bornholms Spritfabrik har gjort, at vi allerede på mandag, hvor Sara Blædel gæster Ekkodalen, har 150 nummererede flasker af det nyeste skud på romstammen: Blend 14, med tilnavnet PIGEN UNDER TRÆET. Sara skal selvfølgelig have flaske nr. 1!
Hvis de andre flasker er samleobjekter, bliver dette blend årets "must have". Dels pga af samhørigheden med bogen, men også fordi den kun er produceret i 150 eksemplarer!
Rommen kan købes fra og med på torsdag i Ekkodalshuset, og vil blive lagt på nettet til bestilling inden for en uges tid.
Søren anpriser rommen således: Dette blend er en elegant Columbiansk rom med noter af honning, farin, kakao, ristede kaffebønner og toastede fade. God og fyldig mellemlang eftersmag".
Jo, jo - kom ikke og sig vi ikke har forberedt den helt unikke adventsgave, mandelgave eller julegave. Titlen-) "UNDER TRÆET kunne tyde på det sidste  

Venligst bemærk, at for at bestille og reservere en eller flere flasker, skal der betales ved reservationen. Hop ned i formularen for at se priser på hhv afhentning og forsendelse. 

Således forblivende i den gode rom tjeneste

Christian



Allan Olsen
        
Søren Beyer

Om bestilling:

Når vi har registreret din indbetaling via MobilePay til nr. 97593, sender vi bestillingen. Påregn venligst op til otte dages ekspeditionstid (kun i Danmark).

Husk at skrive samme navn på betalingsoverførslen, som er brugt på bestillings-formularen.

Vedr. forsendelse og bestilling via hjemmesiden.

Bemærk at forsendelsen sker med specialemballage for at sikre transporten.
Rommen sendes kun til danske lokationer, og kan IKKE reserveres uden forudgående betaling.

Ekkodalshuset tager ikke ansvar for forsendelsen efter afsendelse.

Kopi af bestillingen sendes til din e-mail, vær sikker på at den er tastet korrekt.
Bestilling af
Ekkodalsrom 2019 - Blend Nr. 14.
PIGEN UNDER TRÆET

 
 
Vi er lige her
Ekkodalsvejen 5
3720 Aakirkeby
Telefon: 56 97 00 60

Venligst bemærk køkkenet lukker kl. 15:45 når sidste seating er ekspederet
 
 
 
 
 



Ekkodalshuset støtter Danmarks Veteraner
Ekkodalshuset støtter
Danmarks Veteraner
Restaurant
Kiosk