Ekkodalsrom Blend Nr. 13.

Kun 240 nummererede eksemplarer.


I anprisningen fra Søren Beyer hedder det: "Dette blend er en fyldig, cremet og sød rom fra Trinidad. Klare noter af Vanilje, Muscovadosukker og tørret frugt, og med god, lang eftersmag fra fadet. En rom, der behager både kenderen og den, som blot vil have sig et godt glas rom". Rommen er fadlagret I såvel Den Dominikanske Republik som Trinidad.

Blend nr. 13 er som alle de forrige blends blended i "spansk stil”, hvilket betyder, at rommen er lavet på melasse, som er dét restprodukt, man får, når man har raffineret sukkeret. Sjovt nok er det sådan, at rom, lavet direkte på sukker fra de kendte caribiske sukkerrør, bliver betydeligt mere tørre. "Den spanske stil” er den sødeste af de forskellige rom-stilarter og Ekkodalshusets rom ligger i den tørre ende af denne såkaldte spanske stil. Lige netop denne stil er bevidst valgt for at appellere til de mange, der holder af en god, gammel, fadlagret rom, som man kan drikke rent.

Flere og flere har gennem årene skrevet sig nu på venteliste, ligesom detailsalget går stadigt hurtigere efterhånden som rygterne om Ekkodalsrommen når rundt til resten af landet. Sidst i oktober lander det kommende blend nr. 13, og flaske nr. 001 vil stå klar til Allan Olsen, skulle han lægge vejen forbi os i 2019. De resterende 239 flasker kan allerede nu bestilles i formularen her på siden, til forsendelse primo november.

Venligst bemærk, at for at bestille og reservere en eller flere flasker, skal der betales ved reservationen.

Således forblivende i den gode rom tjeneste

Christian

Om bestilling

Når vi har registreret din indbetaling via MobilePay til nr. 97593, sender vi bestillingen. Påregn venligst op til otte dages ekspeditionstid (kun i Danmark).

Husk at skrive samme navn på betalingsoverførslen, som er brugt på bestillings-formularen.

Vedr. forsendelse og bestilling via hjemmesiden.

Bemærk at forsendelsen sker med specialemballage for at sikre transporten.
Rommen sendes kun til danske lokationer, og kan IKKE reserveres uden forudgående betaling.

Ekkodalshuset tager ikke ansvar for forsendelsen efter afsendelse.

Kopi af bestillingen sendes til din e-mail, vær sikker på at den er tastet korrekt.

Bestilling af
Ekkodalsrom 2019 - Blend Nr. 13.