Ekkodalsrom Blend Nr. 28.
“Skovrideren, der fik ting til at gro“
Hyldestblend
Kun 1051 nummererede eksemplarer.
Da Søren Friese blev skovrider på Bornholm i 2006, overtog han ansvaret for nogle af Danmarks mest spektakulære naturområder. Men de næste 20 år skulle vise, at naturforvaltning ikke kun handler om træer, stier og kort. Det handler mindst lige så meget om mennesker. Søren voksede op i 60’ernes Gladsaxe som søn af en skoleinspektør og en skolesekretær. Det var en opvækst med stor frihed og de fleste fritimer blev tilbragt ude, hvor især livet ved Bagsværd og Lyngby Sø trak. Lange sommerferier i Italien blev i 1974 udskiftet med et sommerhus i de svenske skove – og så var Søren for alvor solgt til skov og natur.
Efter nogle år med biologi og kemi på Kbh Universitet, fulgte Søren sin lyst og blev skovarbejder. Først i de store skove på Midtsjælland og siden i Jægersborg Dyrehave hvor han blev skovløber. Siden fulgte undervisning og projektledelse på Skovskolen i Nødebo inden han efter at have arbejdet i Miljøministeriets Departement, EU’s miljøagentur og Skov- og Naturstyrelsen fik jobbet som skovrider på Bornholm.
Allerede som projektleder på Skovskolen var Søren optaget af naturindholdet i produktionsskoven. I midt 90’erne rejste han i to år rundt på samtlige statsskovdistrikter som ansvarlig for workshops i ’Rigere Skov’ der ramte samtlige medarbejdere i Skov- og Naturstyrelsen. Et uddannelsesforløb som fik de ansatte motiveret for og i stand til at øge naturindholdet i den dyrkede skov.
Det viste sig at være en god ballast for det job som Søren fik på Bornholm. Den røde linje har været, at arbejde for større biodiversitet i statsskoven på Bornholm, hånd i hånd med gode rammer for friluftsliv og turisme. Søren kalder det selv en ’omvendt Rømer’ fordi dyrene og vildskaben nu skal lukkes inden for skovgærdet, hvor Rømer arbejdede for at holde det ude.
Det er et seriøst forandringsprojekt, som påvirker mennesker og afstedkommer mange debatter, konflikter og kalder på stor lyst til at formidle og finde løsninger, som både tilgodeser nationale målsætninger og lokale interesser, og mange spændende projekter har set dagens lys de sidste 20 år: Hammershus har fået et prisbelønnet besøgscenter, som hvert år tager imod hundredtusinder af gæster og der er skabt ro om finansiering og drift af området. Selve borgruinen er blevet gennemgribende restaureret og sikret for fremtiden. Cirkelstien, Højlyngsstien og et hav af attraktive velformidlede vandreruter er etableret til stor glæde for lokale og turister.
I Almindingen er Bisonskoven blevet en attraktion i international klasse, og siden kommer Naturnationalpark Almindingen til, som et af de mest ambitiøse naturprojekter på Bornholm i nyere dansk historie.
Andre steder på øen er Ekkodalens moser blevet opkøbt og etableret, og sammen med andre gamle tørlagte vådområder som Hagemyr genskabt som værdifuld natur. Samtlige Bornholms statsskove er i dag udlagt til urørt skov med tilhørende forvaltningsplaner, så naturen i stadig højere grad får lov til at udvikle sig på egne præmisser. Det er en driftsform som er markant forskellig fra produktionsskoven, og kalder på mange nye løsninger og kompetencer. Og lige så stille er skovene ved at blive mere vilde.
Spørger man Søren selv, vil han sandsynligvis pege på, at ingen af projekterne er skabt af én person.
De er blevet til gennem dygtige og engagerede medarbejdere, som hver dag omsætter idéer til virkelighed. Gennem generøse fonde, der har haft modet til at investere i natur og kulturarv. Og gennem en aktiv, nysgerrig og deltagende bornholmsk befolkning, som igen og igen har bidraget med idéer, kritik, opbakning og lokalt engagement.
Måske er det netop derfor, så meget er lykkedes.
For god naturforvaltning handler i sidste ende ikke om at sætte sit eget aftryk på landskabet. Den handler om at skabe rammer, så andre kan lykkes. Om at samle mennesker om fælles mål, som er større end én selv, og som rækker længere end den næste budgetperiode.
Pris: kr. 555,- pr. flaske + forsendelse
Efter 20 år som skovrider har Søren Friese været med til at sætte retningen for nogle af Bornholms største natur- og kulturprojekter. Ikke ved selv at stå forrest på scenen, men ved at sørge for, at de mange mennesker omkring ham kunne gøre deres bedste.
Det er måske den mest skovrideragtige bedrift af dem alle. For den, der planter et træ, ved godt, at det er andre, der kommer til at sidde i skyggen.
Ekkodalshuset har fra starten med sin rom, hyldet de personer, som i sin vandel har styrket, formidlet eller sat aftryk på Bornholmsk kunst, kultur, sprog og natur. Og selvfølgelig kommer vi i den forbindelse ikke udenom vores gode nabo, Skovrideren, der med sine kollegaer dygtigt har forvildet, forvandlet, forvaltet, formidlet og forbedret vores natur i Kongerigets østligste besiddelser. Til fordel for dyr, insekter og vegetation. Og for alle os andre.”
