Tragedien EKKO
Tankevækkende læsning om EKKO
Engang i den græske oldtid levede en helt almindelig jordkvinde Liriope, der fik et drengebarn med flodguden Kephisus, som hun kaldte Narcissus. Allerede da han var spædbarn og lå i vuggen fattede alle en stor kærlighed til ham. Alle sagde til Liriope, at han var meget smuk og utrolig dejlig. Det fortsatte de med at sige om ham, da han kom i puberteten, hvor mange piger og også drenge var interesserede i ham, men han afviste dem alle.
Det gjorde især ondt på en af dem, skovnymfen Ekko, som ikke ville eller ikke kunne give slip på ham. Hun fulgte efter ham overalt. Ekko havde desværre et stort kontaktproblem, fordi hun kun kunne gentage det, andre lige havde sagt til hende. Derfor hed hun Ekko.
Da Narcissus ikke sagde ret meget, men blot levede højt på at se smuk ud, havde hun svært ved at komme tæt på ham. Hun svandt hen af længsel efter en kærlighed, som aldrig kom fra ham, der altid gik så rastløst omkring og hele tiden spejdede efter noget mere og bedre.
Narcissus vandrede forvirret rundt ude i den store skov, og her fandt han en lille skovsø, hvor han slog sig ned. En dag han sad nede ved søen og ville drikke af det blanke vand, fik han pludselig øje på en smuk og utrolig fascinerende ung mand. Han prøvede at række ud efter det billede, han så i vandet, men straks forsvandt det væk i vandets krusninger. Da vandet var blevet stille, fik han igen øje på den smukke yngling. Myten fortæller, at han blev siddende der i årevis og sygnede hen, imens Ekko forgæves råbte hans navn.
Imens han sad fastnaglet af dette guddommelige drømmesyn, blev han grebet af en stor, meget smuk og smertelig længsel - og historien ender med at han dør af længsel, efter at få fat på det billede han så i søen.
Op fra stedet hvor han døde, voksede der den smukke lilje, der stadigvæk i dag kaldes for Narcissus.”