EKKODALSROM No. 24 bliver årets sidste blend! Pga. den store efterspørgsel efter de forgange blends i 2022 (særligt fra samlere), har vi måtte hjemkalde dette batch et par måneder før tid. Men sådan må det være, da vi jo ikke bare uden videre kan gå i romtørke!
EKKODALSROM dedikeres altid personer, som i arbejde, vandel og virkelyst har bidraget betragteligt til restaurantens historie, eksistens og drift. Også langt mere, end der kunne forventes.
Huset skylder disse mennesker en hyldest for deres bidrag; Det være sig leverandører, artister, gæster eller andre, hvis historie vi fortæller med denne taksigelse. Denne gang (og måske på tide!) dedikeres rommen simpelthen til vores største aktiv i forretningen og til eventyret om det lille spisested: De 14 medarbejderne og de 25 frivillige til koncerterne! Uden deres arbejde, hjælp og gode tanker til stedet, kunne vi slet ikke være nået så langt ad eventyrets langthenrindende stier, som vi er i dag!
Søren Beyer er som sædvanlig masterblenderen, der fremtryller de gyldne og ædle dråber. Blend no. 24 er et rent Venezuelansk blend i det, som kaldes "Spanish style": Dvs.. rom i den sødere ende af skalaen. Han skriver selv i anprisningen: "En blød og cremet rom fra Venezuela. Fin og elegant duft og smag af kokos, vanilje, abrikos og tørret frugt. En meget indbydende og velsmagende Rom, som rammer bredt og stemmer sindet til mildhed..."
Og således gik det til, at medarbejdere og de frivillige i Ekkodalshuset endelig fik sin helt egen dedikation.
Tak for jeres indsats - alle og enhver!