Ekkodalsrom Blend Nr. 22.

"ELLY FALKENSTRÖM"

Hyldestblend

Kun 180 nummererede eksemplarer.

Pris: kr. 555,- pr. flaske + forsendelse


 Gå direkte til bestilling 




Ekkodalsrom No. 21, betitlet Anders Blichfeldt, blev udsolgt langt hurtigere end forventet. 399 fortløbende nummererede flasker skiftede ejere i løbet af blot tre uger! Heldigvis havde vi forberedt næste batch; Batch no. 22.

Denne gang en "POT STILL"-destilleret rom, der måske især vil tiltrække whisky-kendere men som stadig hidrører det, som kaldes "Spanish style": D.v.s. rom i den sødere ende af skalaen. EKKODALSROM No. 22 dedikeres denne gang til Elly Falkenström - født Schmidt. Elly arbejdede nemlig i Ekkodalshuset i 1957 og 1958 under salig Frk. Karen Lovise Larsen (som også fik en rom opkaldt efter sig – nemlig No. 15).

Barnefødt i Assens flyttede den unge pige med sin familie til Bornholm i 1957. Faren antog arbejde på savværket lige bag Ekkodalshuset, og Elly gik i tjeneste som "Pâja" i Ekkodalshuset. Her boede hun på 1. sal i et pigekammer (hvor der i dag er kontor) sammen med sin kollega, der også tjente her.

Elly er i dag 82 år, og stadig en hyppig gæst i Ekkodalshuset. Her slår hun gerne en historie eller to af, når hun er her.

D. 12. august 2022 overrakte vi Elly flaske nr. 1 af i alt 180 flasker, med tak for alle historierne, som er så vigtige for stedets ånd.

Søren Beyer er som sædvanlig masterblenderen, der fremtryller disse ædle dråber. Denne gang et unikt blend af rom fra Jamaica. Han skriver selv i anprisningen: "En indsmigrende sød duft af mango, som fortsætter videre i smagen, hvor også noter af hvid peber og finsk lakrids kommer til. Eftersmagen er cremet, fyldig, fed og lang."

Og således gik det til, at Elly 66 år efter sin sidste arbejdsdag i Ekkodalshuset, nu pryder en romflaske, der sælges i hele landet.

Tak fordi vi måtte, Elly.

Om bestilling

Tak for din interesse for Ekkodalsrom.


Venligst bemærk følgende vedr. bestilling/reservation:

Reservation kan kun ske ved forudgående betaling (mobilepay nr. 97593).

Når vi har registreret din indbetaling via MobilePay printes en etiket hvorefter flasken sendes.

Forsendelse sker med specialemballage for at sikre transporten.

Husk at skrive samme navn på betalingsoverførslen, som er brugt på bestillings-formularen, samt at skrive EKKODALSROM i mobilpay overførslen.

Endvidere er det vigtigt at du sikrer dig at din e-mail adresse skrives rigtigt, da en kvittering for bestillingen sendes til din e-mail.

Ekkodalshuset tager ikke ansvar for forsendelsen efter afsendelse.


Bestilling til AFHENTNING

Husk at betale rommen med det samme via Mobilepay når du bestiller til afhentning, da den ellers ikke bliver sat til side til dig.

Bestillingskvittering sendes samtidig til ovenstående e-mailadresse og til Ekkodalshuset.


Bestilling til FORSENDELSE

Bestilling til forsendelse bliver ekspederet og afsendt inden for et par dage efter vi har modtaget din mobilepay-betaling. Påregn venligst op til seks dages ekspeditionstid. Rommen sendes kun til danske lokationer. Vi sender ikke til Færøerne og Grønland.

Bestillingskvittering sendes samtidig til ovenstående e-mailadresse og til Ekkodalshuset.