Så oprandt tiden endelig, hvor vores næste - og tyvende - blend af Ekkodalsrom er landet. Denne gang anpriser masterblender Søren Beyer rommen således:
"Rommen er et blend primært bestående af Trinidad rom men med et twist af Jamaicansk rom for at give den struktur. Der er masser af duft og smag af sød tobak, saltlakrids, cigarkasse, Arme Riddere og tørret tropefrugt. Eftersmagen er fyldig og mellemlang og Blend 20 er en rom, som rigtig mange vil finde behag i et nyde: Imødekommende og venlig. Nøjagtig ligesom "Mogens Paastinj”.
Ekkodalsrom Blend Nr. 20, bliver som de foregående blends, dedikeret til en person, som i sin vandel har haft en stor indflydelse på restaurant Ekkodalshusets historie, og de personer, der arbejdede her.
Så i lige linje efter Frk. Larsen, Sara Blædel, oversgt. P.K. Rasmussen, Ole Magnus Stobbe, Søren Wolff og sangeren Allan Olsen, bliver den også denne gang dedikeret til en nær ven af huset: Mogens "Påstijn". Eller Mogens Hansen, som han jo egentlig hedder.
Mogens har besørget post for Staten i 36 år. Og således også til Ekkodalshuset, hvor vi var så heldige at være een af de yderste poster på hans rute. Desværre stadig stjældnere kom Mogens med post. Altid ulastelig klædt i ”uniform-fin”, og lagde dagens post på køkkenbordet med smil og venlighed. Men ikke uden samtidig at berette stort og småt om alt det, der ikke stod i Tidende om folk og fæ på øen. En hurtig kop-tår kaffe og et stykke lagkage måtte den stakkels mand ofte tøddes mange gange, inden han takkede ja og trillede tilbage til bilen. For vi skulle jo sikre os, at postillonen og dens muleskummende heste kan fouragere og finde vej videre, og hjem gennem skoven.
Ved samme lejligheder uddelte Mogens ofte og rundhåndet "dagens ord" til det nytilflyttede restauratørpar, der nu gradvist skulle lære det bornholmske sprog. "Dagens ord" skulle annammes, forståes og derefter kunne udtales ved næste brevbefordring! Thi det var vigtigt, lod vi os forstå, at kunne fange detaljer og nuancer fra de lokales sprogbrug når vi mødte dem. Så jo, vi fik skam lektier for.
Siden kom der scannere, stregkoder, og GPS i bilerne. Og blå uniformer. Der skulle effektiviseres, sagde de. Mogens' tid var forbi, og det samme var ånden og æren ved at være tjenestemandsansat postbud, som trofast leverede breve fra nær og fjern i al slag vejr.
"Den venlige mand" kunne vi også have kaldt rommen. For hvis alle i verden var som Mogens, var sgu ingen krige til. Altid tjensvillig og hjælpsom er han. Og selv da han lod sig pensionere og siden indrulle som chauffør i Falcks sygetransporter, så vi ham humpe afsted med sine dårlige hofter langs hospitalsgangene med borgere i kørestole. Et billede på en mand, som siger alt.
Nu hvor hofterne er skiftede har vi haft held til at indrullet ham i korpset blandt de ansatte i Ekkodalshuset. Her betjener han kunder i kiosken. På bornholmsk! Så kan de turister også lære det, ka de.
M.v.h
Joan og Christian